23948sdkhjf

Huder fra Holsted hitter i modebyen Milano

Dyrehud fra et slagteri i Sydvestjylland bliver til flotte tasker i Italien.
På det nye højteknologiske kreaturslagteri DC Beef i stationsbyen Holsted mellem Vejen og Esbjerg har man fundet vej ind i modebranchen. Her er man nemlig blevet så dygtige til at slagte dyrene uden at beskadige skindet, at dyrehuderne nu kan sælges og blive til dyre mærkevarer.

- Vi forsøger at afsætte huderne i de nicher inden for lædervarer, som giver de højeste priser. Og det er der, hvor man producerer luksusvarer som dyre lædersofaer, lækre sko og tasker eller indtræk i en ny Audi eller BMW, siger Anders Autzen, direktør i Danish Crowns datterselskab Scan-Hide, der behandler huderne.

For at kunne sælge skindet til de dyre designproducenter handler det om, at huderne ikke må være beskadiget. Der må ikke være for mange insektbid og mærker efter ringorm, hvilket er landmandens ansvar.

- Og så må der heller ikke være slagteskader. Og det kan vi i høj grad undgå på et højteknologisk slagteri som vores, siger Anders Autzen.

Selv om mange nok tænker, at et slagteri producerer kød, så er huden faktisk en rigtig stor del af forretningen. I hvert fald hvis den er så fin, at den kan blive til flotte tasker i Milano.

- Huden er et biprodukt, men nok et af de dyreste biprodukter vi har. Hudens værdi udgør op til 15 procent af hele dyrets værdi. Så det er vigtigt, at man passer godt på huden og har de rigtige afsætningskanaler. Det kommer også landmanden til gode, siger Autzen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078